Hvem bruger ellers euroen?
euroen anvendes bredt på de globale valutamarkeder. Det bruges også som en officiel eller de facto valuta samt en ‘anker’ valuta af en række lande og regioner uden for Den Europæiske Union.
visse dele af euroområdet er en del af Den Europæiske Union, selv om de ikke er på det europæiske kontinent, såsom De franske oversøiske departementer Guadeloupe, Fransk Guyana og Martinik i Caribien, samt Mayotte og R. De portugisiske Øer Madeira og Acorerne, og de spanske Kanariske Øer, alle i Atlanterhavet, er andre eksempler.
som en del af euroområdet, og fordi de falder ind under de juridiske rettigheder, kapacitet og tilsyn i den relevante EU-medlemsstat, bruger disse regioner euroen normalt.
euroen kan dog også findes i andre lande og regioner, der hverken er en del af EU eller euroområdet.
euroen som Officiel valuta
- Fyrstendømmet Monaco, Republikken San Marino, Vatikanstaten Fyrstendømmet Andorra har indgået monetære aftaler med EU og givet dem ret til at producere begrænsede mængder euromønter med deres eget design på den nationale side, men ikke til at udstede eurosedler
- visse franske oversøiske territorier, som ikke er en del af Den Europæiske Union, har også underskrevet aftaler med EU. De udsteder dog ikke deres egne mønter:
- Saint-Pierre-Et-Mikelon-øerne tæt på Canadas østkyst,
- øen Saint-Barth Krislemy
euroen som de facto valuta
Kosovo og Montenegro på Balkan bruger euroen som en de facto indenlandsk valuta, da de ikke har nogen aftaler med EU. Dette er i overensstemmelse med en ældre praksis med at bruge det tyske mærke, som tidligere var de facto valuta i disse områder.
Links til andre valutaer
flere lande og territorier uden for euroområdet og EU har knyttet deres valutaer til euroen. Dette skyldes, at det stabile monetære system bag euroen gør det til en attraktiv ‘anker’ valuta. I nogle tilfælde er det ved bilateral aftale med landene i euroområdet (såsom Frankrig eller Portugal på grund af deres historiske forbindelser med nogle lande), mens det i andre er en ensidig beslutning fra det pågældende land. Forskellige systemer bruges til at etablere disse links
- EU-lande uden for euroområdet forbinder deres valutaer med euroen gennem valutakursmekanismen (ERM II). Denne sammenkobling er en af betingelserne for tiltrædelse af euroområdet
- lande, der ikke er en del af EU eller ikke ønsker at blive medlem af ERM II, kan beslutte at støtte en valutakurs over for euroen, der kun må svinge inden for definerede grænser (‘valutapeg’). Landenes monetære myndigheder støtter denne valutakurspind alene ved at gribe ind på valutamarkederne. Euroområdet har ingen aftaler eller forpligtelser til at støtte disse valutaer
- andre lande organiserer en ‘kurv’ af valutaer, der omfatter euroen. I sådanne tilfælde er linket mindre direkte. Valutakursen for den nationale valuta er knyttet til en fiktiv valutakurs fra en ‘kurv’ af andre valutaer, såsom euroen, den amerikanske dollar og den japanske yen
- et yderligere værktøj, der er tilgængeligt for landenes monetære myndigheder, er eurobaserede valutakurser, der har ansvaret for at støtte den faste valutakurs, hvortil centralbankernes normale mål er underordnet
en international tilstedeværelse
den udbredte anvendelse af euroen i den internationale valuta er finansielle og Monetære System demonstrerer sin globale tilstedeværelse
- euro bruges i vid udstrækning sammen med den amerikanske dollar som en vigtig reservevaluta til monetære nødsituationer. I 2015 var mere end en femtedel af de globale valutabesiddelser i Euro
- euroen er den næstmest handlede valuta på valutamarkederne. 33% af alle daglige transaktioner, globalt
- euroen bruges til at udstede stats-og virksomhedsgæld over hele verden. I 2015 var andelen af euro denomineret gæld på de globale markeder omkring 40% på niveau med den amerikanske dollars rolle på det internationale gældsmarked
- euroen er også en valuta, der anvendes til Fakturering og betaling i international handel, ikke kun mellem euroområdet og lande uden for EU, men også mellem lande uden for EU. Den anvendes som handelsfaktureringsvaluta for mere end 50% af al import fra euroområdet og for mere end 65% af al eksport fra euroområdet
- flere lande forvalter deres valutaer ved at knytte dem til euroen, der fungerer som et anker eller referencevaluta.
Flash Eurobarometer 424 – mulige hindringer for anvendelse af euroen i international handel (rapport), Februar 2016