byplanlægning, undertiden kaldet “byplanlægning”, fokuserer på livskvaliteten i byer, forstæder, byer og landsbyer. Ligesom en læge har brug for at vide om kroppens systemer for at behandle en patient, skal byplanlæggere vide om systemerne i de byer, hvor de arbejder.
når man planlægger en by, skal planlæggere overveje mange faktorer, herunder økonomi, miljø og kulturelle og transportbehov. Byplanlæggere skal også forstå den aktuelle anvendelse af eksisterende bygninger, veje og faciliteter i deres by, samt hvordan disse anvendelser kan påvirke byen i fremtiden.
foregribelse af fremtidige anvendelser af rummet er kritisk. Dette inkluderer at tænke på problemer, der kan opstå, og komme med løsninger for at undgå dem.
for eksempel ville det være en meget dårlig ide for en byplanlægger at tillade, at der bygges et giftigt affaldsdump ved siden af en park. Dumpen kunne blive en sundhedsrisiko for alle beboere eller børn, der ønskede at bruge parken. Hvilket godt ville parken tjene, hvis ingen kunne spille der?
et andet vigtigt job for byplanlæggere er at skabe “områder” i byer. Har du nogensinde bemærket, at boliger i mange byer er grupperet sammen i visse områder, mens virksomheder er grupperet sammen i en anden? Disse forskellige områder kaldes områder.
byplanlæggere arbejder med ingeniører, arkitekter og udviklere for at oprette og planlægge bygninger, der følger reglerne for hvert område. Områder er vigtige, fordi de bestemmer, hvordan forskellige rum kan bruges.
hvis du for eksempel bor i et boligområde, ville det være imod reglerne for en støjende fabrik at flytte ved siden af. Fabrikken skulle I stedet bygges i et industriområde.
ud over planlægningsområder visualiserer byplanlæggere også æstetikken i en by. Det betyder, at de forventer, hvordan en by, kvarter eller område vil se ud, når det udvikler sig.
for eksempel, når byplanlæggere designer en æstetikplan for et detailområde, kan de skrive et sæt regler, der skal følges. Disse regler kan diktere, hvilken type byggematerialer der kan bruges, såsom mursten eller stuk.
en æstetikplan kan også omfatte krav til indgange til parkeringspladser, træer og grønne områder samt typen af bogstaver og belysning, der bruges på skiltning.