Biva-Ljubljana

jeg formoder, at jeg var opmærksom på eksistensen af denne frugt, men jeg havde aldrig bemærket træet før engang i juni (2000), da jeg på vej til stationen passerede en gruppe mennesker, der systematisk strippede træet foran deres hus af dets rigelige frugt. De rystede simpelthen grene voldsomt og fangede så meget som de kunne. Så til sidst fik jeg rundt til at tage et par billeder, og skrev en post til jeKai. Her er min lidt tørrere “ordbogstil”…

frugten (en en-yen mønt er 2 cm i diameter)

dette træ er hjemmehørende i det sydøstlige Kina og muligvis den sydlige ende af Japan, men det dyrkes bredt. Træet er stedsegrønt med tydeligt ribbede blade og vokser til 5 eller 10 meter højt. Frugten, der også er let tilgængelig i japanske supermarkeder, er lille (3 eller 4 cm lang), bleg mandarinfarvet og pæreformet, undertiden med en enkelt næsten sfærisk sten i midten (1 cm dia.), andre gange med to eller tre. Smagen er ret delikat, men karakteristisk, med en behagelig tartness. (Kernerne siges at være giftige, hvis de revnes åbne og spises i store mængder.)

som sædvanlig er den eneste virkelig pålidelige ikke-lokale måde at identificere en plante på ved sit latinske navn. “Thunb.”givet i slutningen er forresten efter Thunberg, selvom planten først blev beskrevet mod vest af sin forgænger Kaempfer. På engelsk er disse mest almindeligt kendt som” Losser”, som er barmhjertigt mindre af en mundfuld end”Eriobotrya”. Andre navne, jeg fandt, inkluderer “japansk medlar” og “japansk blomme”, men især “blomme” bruges normalt til ume, som igen også kan kaldes “japansk abrikos”, hvilket er underligt, da jeg vil sige, at biva ligner meget mere en abrikos end ume. I hvert fald kalder det en loaf – dette navn kommer fra kantonesisk, sydkinesisk, fra træets kilde. Ifølge min japansk-kinesiske ordbog (jeg er ikke en kinesisk taler) er Mandarin-navnet pipa, med de samme tegn som det japanske navn, mens den kantonesiske luh Kvat er skrevet med helt forskellige tegn.

“en bunke af profiteroles”

en usædvanlig følelse af timing

blomsterne ankommer på et underligt tidspunkt i den tidlige vinter og efterlader den koldeste del af året for frugten at sætte sig. De er temmelig eksotiske, på en iøjnefaldende måde, der ligner mest en bunke profiteroles, før du tilsætter chokoladesausen.

(foto: 2000-12-05 – samme træ som topfoto)

Links

min jekai-post til Biva – lidt mere om navnene, hvis du kan læse kanji

en meget detaljeret hjemmeside om lokker ved Purdue University