racemæssige forskelle i alkoholfølsomhed

eksistensen af racemæssige forskelle i alkoholfølsomhed mellem orientalske og kaukasiske befolkninger er veldokumenteret. Den primære manifestation er en meget synlig ansigtsspyling (47-85% hos orientalere mod 3-29% hos kaukasiere) ledsaget af andre objektive og subjektive symptomer på ubehag. Selv blandt forskellige orientalske grupper kan der være subtile forskelle i skyllerespons og alkoholforbrug. Nord-og sydamerikanske indiske populationer adskiller sig i fænotyper for alkoholdehydrogenase og aldehyddehydrogenase, men systematiske undersøgelser, der sammenligner graden af skylning, alkoholelimineringshastigheder og blodacetaldehydniveauer i disse populationer mangler. Selvom skylning ikke automatisk ‘immuniserer’ et individ mod alkoholbrug, har de modtagelige tendens til at forbruge mindre alkohol, i det mindste i orientalere. Skyllefænomenet kan dog ikke være den eneste forklaring på forskelle i forekomster af alkoholisme blandt forskellige racegrupper. Sociokulturelle, miljømæssige og genetiske faktorer skal også overvejes. En øget forekomst af rødme har vist sig at forbinde med en familiær risiko for udvikling af fremtidig alkoholisme i en kaukasisk befolkning. Det skal stadig afgøres, om det samme er tilfældet i orientalerne. De fleste biokemiske undersøgelser af skyllefænomenet har fokuseret på aspekter af alkoholmetabolisme. Baseret på nylige fund er en overbevisende mekanisme den højere ophobning af acetaldehyd hos skyllepersoner, fordi de har et usædvanligt, mindre aktivt leveraldehyddehydrogenaseissym (ALDHI). Muligheden for, at en’ atypisk ‘ alkoholdehydrogenase, som er til stede hos 85-90% af orientalske forsøgspersoner, kan bidrage til øgede blodacetaldehydniveauer hos skyllende forsøgspersoner, kan ikke udelukkes. Baseret på resultater fra et lille antal stamtavleundersøgelser, der viste familiære ligheder i skylning, en farmakogenetisk defekt i ALDHI er blevet foreslået at være ansvarlig for skylning. Andre mulige biokemiske mekanismer (f.eks. prostaglandiner) og genetiske defekter skal undersøges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

More: