denne forskning:
- fandt, at cigaretrygning øgede sandsynligheden for tilbagefald blandt mennesker i bedring fra stofbrugsforstyrrelse (SUD).
- antyder, at det at hjælpe patienter med at holde op og forblive afholdende fra rygning kan forbedre deres chancer for vedvarende bedring efter brug af andre lægemidler.
Dr. Andrea H. Dr. Renee D. Godvin fra Graduate School of Public Health and Health Policy og kolleger analyserede data leveret af 5.515 personer, der reagerede på National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions (NESARC) i 2001-2002 og igen i 2004-2005. Alle disse mennesker havde en historie med SUD, men som var i remission fra SUD og afholdende fra stofbrug ved den indledende samtale (Figur 1).
forskerne fandt, at folk, der røg cigaretter ved den indledende samtale, og som stadig ryger 3 år senere, var omkring 1,5 gange mere tilbøjelige til at bruge stoffer og dobbelt så sandsynligt at have SUD ved opfølgning end dem, der holdt op med at ryge. Blandt ikke-rygerne ved den indledende samtale var de, der var begyndt at ryge mellem samtaler, næsten 5 gange mere tilbøjelige til at rapportere stofbrug ved opfølgningen sammenlignet med dem, der ikke ryger (figur 2).
tungere rygere var endnu mere tilbøjelige til at komme tilbage til SUD. Blandt rygere ved den indledende samtale steg oddsene for tilbagefald med 0,7 procent for hver cigaret, der blev røget om dagen 3 år senere. Blandt ikke-rygerne ved den indledende samtale steg oddsene for tilbagefald med 2,4 procent for hver cigaret, der blev røget om dagen 3 år senere.
forskerne citerer mulige forklaringer på, hvorfor cigaretrygning kan øge sandsynligheden for SUD-tilbagefald:
- cigaretrygning ledsager ofte ulovlig stofbrug, og cigaretter kan tjene som en narkotikakue og tilbagefaldsudløser.
- nogle undersøgelser har knyttet nikotineksponering til trang til stimulanter og opiater.
rygning og SUD-behandling
rygning er udbredt blandt mennesker med SUD, og nogle kliniske lore og den offentlige mening hævder, at samtidig rygestop er for svært for patienter, der kæmper for at afholde sig fra stofbrug. Det er endda blevet foreslået, at rygning kan hjælpe patienter med SUD med at opnå tidlig afholdenhed. Denne undersøgelse og andre indikerer imidlertid, at patienter kan gøre det bedre, hvis behandlingsprogrammer adresserer rygestop og behandling for anden stofbrug samtidigt.
“opfattelsen af, at cigaretbrug hjælper med at forblive afholdende fra alkohol og andre stoffer, har fremmet en rygningskultur blandt denne patientpopulation,” siger Dr. “Indtil videre tyder hovedparten af beviser på, at samtidig rygestop og stofbrugsbehandling er den mest gavnlige tilgang,” bemærker Dr.
Dr. Heather L. Kimmel, Sundhedsforskeradministrator for Nidas epidemiologiske forskningsgren, er enig og tilføjer: “selvom forskellige stoffer har forskellige farmakologiske mekanismer, påvirker alle misbrugsmidler i sidste ende den samme belønningsvej. Afholdenhed fra dem alle vil hjælpe patienten med at flytte til en ny fysiologisk tilstand og forhåbentlig også en ny mental tilstand.”
denne undersøgelse blev støttet af NIH grant DA20892.
tekstbeskrivelse af figur 1
figuren illustrerer undersøgelsesdesignet, som omfattede to vurderinger angivet med de grå bokse. Den vandrette h-akse viser undersøgelsens tidslinje. Den mørkeblå boks til venstre angiver en historie med stofbrugsforstyrrelse (SUD) før 2000-2001. Tick-mærket 2001-2002 og den grå boks over den angiver den indledende samtale af undersøgelsen, hvor respondenterne blev spurgt om deres rygestatus. Tick-mærket på 2004-2005 og den grå boks over det angiver opfølgningssamtalen, hvor respondenterne blev spurgt om deres rygestatus, stofbrugsstatus og tilbagefald til SUD.
tekstbeskrivelse af figur 2
dette søjlediagram illustrerer stofbrug af respondenter i undersøgelsen ved opfølgningssamtalen, der blev gennemført 3 år efter den indledende samtale, afhængigt af deres rygestatus ved den indledende samtale. Den vandrette akse viser procentdelen af respondenter ved opfølgningssamtalen fra 0% til 100%. Den lodrette Y-akse angiver rygestatus (rygning vs. Ikke-ryger) ved den indledende samtale. Farverne på søjlerne angiver status for stofbrug ved opfølgningssamtalen, med blå, der ikke angiver stofbrug, rød, der angiver stofbrug, og grøn, der angiver tilbagefald til SUD. Blandt de adspurgte, der røg ved den indledende samtale, men ikke ryger mellem samtaler (første bar), havde cirka 90 procent ingen stofbrug, cirka 7,5 procent rapporterede stofbrug, og cirka 2 procent var tilbagefaldet til SUD ved opfølgningssamtalen. Blandt de adspurgte, der røg ved den indledende samtale og fortsatte med at ryge mellem samtaler (anden bar), havde cirka 85 procent ingen stofbrug, 11 procent rapporterede stofbrug, og cirka 4 procent var tilbagefaldet til SUD ved opfølgningssamtalen. Blandt respondenterne, der ikke ryger ved den indledende samtale og heller ikke ryger mellem samtalerne (tredje bar), rapporterede omkring 92 procent intet stofbrug, omkring 7 procent rapporterede stofbrug og mindre end 2 procent var tilbagefaldet til SUD ved opfølgningssamtalen. Blandt de adspurgte, der ikke ryger ved den indledende samtale, men indledte rygning mellem samtaler (fjerde bar), havde omkring 80 procent ingen stofbrug, cirka 9 procent rapporterede stofbrug, og cirka 11 procent havde SUD ved opfølgningssamtalen.