bare et møde med japansk kultur, så forskellig fra Europas, er nok til at påberåbe sig vores interesse og nysgerrighed. Japan har mange skikke og traditioner, der stimulerer vores fantasi. At give navne kan være et godt eksempel, da det er en proces, der er meget mere kompleks og kompliceret end for eksempel i Polen. Japanske forældre overlader det ikke til tilfældighederne, fordi Navne udtrykker den ønskede kvalitet af deres barns karakter eller udseende.
mange japanere mener, at et navn kan bestemme et barns karakter eller endda påvirke dets succes i livet og kontakter med andre. Navne matches ofte med bestemte kvaliteter – for eksempel hvis et barn griner meget eller har ret hår, kan dette afspejles i dets navn. Japanske navne kan opdeles i mandlige og kvindelige, men der er også en stor gruppe Navne, der ikke er tildelt noget køn. De fleste navne er skrevet ned ved hjælp af Kanji-tegn, og nogle bruger hiragana, katagana eller endda en kombination af kanji og Kana. Det japanske justitsministerium regulerer lovene om at give navne med kanji-tegn for at gøre dem lette at læse og skrive af andre.
det er en tradition, at et navn skal have en betydning. Indtil for nylig ønskede forældrene, at navnet skulle afspejle de kvaliteter, de ønskede for deres afkom. I de senere år kan det observeres, at stigende opmærksomhed ikke kun er betalt til betydningen, men også til lyden af navnet. Mandlige navne omfatter ofte sådanne tegn som hiro (“bred”, “stor”), ki (“træ”, “stående”) og ta (“stor”, “fed”). De kan ende med Hiko, f.eks. Navne, der sluttede med o og shi, er normalt også mandlige, f.eks.
navngivningstendenserne ændrede sig gennem årene. I 1950′ erne var de mest almindelige drengenavne Shigeru (blomstrende, overdådig), Hiroshi (generøs, velsignelse), Takashi (prisværdig), Osamu (disciplineret, at lære), Minoru (at vokse). I 1970 ‘ erne var populære navne: Makoto (ærlighed, sandhed), Tsuyoshi (stærk, modig), Kenichi (ken – klog, Ichi – først), Daisuke (fremragende hjælper). I 1990 ‘ erne navngav forældre oftest deres børn Shota (at flyve, overflod), Takuya (udvikling), Kenta (Ken – sundhed, ta – overflod), Tsubasa (fløj). I øjeblikket er de mest populære navne: Yuma (holdbarhed, sandhed), Ren (lotos), Hiroto (at have høje forhåbninger) og Shota og Sho (at flyve).
kvindelige navne slutter ofte med “ko” stavelsen, hvilket betyder et barn eller mi (skønhed), en såvel som yo, na og ka. Tidligere blev en stor betydning givet til navnet med en bestemt betydning og lang tradition. I dag kan vi observere, at japanerne i stigende grad vælger Navne, der har en dejlig ring til dem, selvom deres betydning er vag. De mest populære navne i 1950 ‘ erne var: Kasuko (kasu – værelse, ko – barn), Youko (du – hav, ko – barn), Keiko (Kei – velsignelse, ko – barn), Sachiko (sachi – lykke, ko – barn). I 1970 ‘ erne blev piger oftest navngivet Youko (You – sun, ko – child), Tomoko (Tomo – viden, ko – child), Yuuko (Yuu – rigdom), Mayumi (ma – sandhed, yu – frihed, mi – beauty), Junko (Jun – innocence, ko – child). Populære i 1990 ‘ erne var: Misaki (Mi – beauty, saki – blossom), Ai (kærlighed), Mai (dans), Aya (farverig). De mest populære navne i de seneste år har været: Yuina (Yui – tie, bind, na – vegetabilsk, grøn), Hina (Hi – sun, light, na – vegetabilsk, grøn), Aoi (hollyhock), Yua (Yu – tie, a – love), Yui (Yu – at binde/ekspertise, i – tøj).
kanji-tegnene, der bruges til at notere navnene, har normalt mere end en betydning. Dette resulterede i fremkomsten af specielle ordbøger, der forklarede, hvordan man læste symbolerne indeholdt i Navne. At have ens navn læst ordentligt er utroligt vigtigt i sociale kontakter, så når japanerne introducerer sig, forklarer de ofte, hvilke Kanji-tegn der bruges til at skrive deres for-og efternavn.