epistase spiller en vigtig rolle i den genetiske arkitektur af almindelige menneskelige sygdomme og kan ses fra to perspektiver, biologiske og statistiske, der hver stammer fra og fører til forskellige antagelser og forskningsstrategier. Biologisk epistase er resultatet af fysiske interaktioner mellem biomolekyler inden for genregulerende netværk og biokemiske veje hos et individ, således at virkningen af et gen på en fænotype er afhængig af et eller flere andre gener. I modsætning hertil defineres statistisk epistase som afvigelse fra additivitet i en matematisk model, der opsummerer forholdet mellem multilocus-genotyper og fænotypisk variation i en population. Målet med dette essay er at gennemgå definitioner og eksempler på biologisk og statistisk epistase og undersøge forholdet mellem de to. Specifikt præsenterer og diskuterer vi følgende to spørgsmål i forbindelse med menneskers sundhed og sygdom. Først, hvornår indebærer statistisk bevis for epistase i humane populationer underliggende biomolekylære interaktioner i sygdommens etiologi? For det andet, hvornår producerer biomolekylære interaktioner mønstre af statistisk epistase i menneskelige populationer? Svar på disse to gensidige spørgsmål vil give en vigtig ramme for brug af genetisk information til at forbedre vores evne til at diagnosticere, forebygge og behandle almindelige menneskelige sygdomme. Vi foreslår, at systembiologi vil give de nødvendige oplysninger til at tackle disse spørgsmål, og at modelsystemer som bakterier, gær og digitale organismer vil være et nyttigt sted at starte.