læsning af enhver tekst på college-niveau kan være udfordrende og tidskrævende. Mængden af læsning tildelt og sværhedsgraden øges betydeligt fra gymnasiet til college. Mange studerende finder ud af, at de færdigheder, de havde brug for og brugte i gymnasiet, ikke er så effektive på college. Forståelse og brug af effektive aktive læsestrategier kan omdanne læsning og studietid fra frustrerende og forvirrende til meningsfuld, målrettet og vellykket. Brug af aktive læsestrategier kan forbedre forståelsen og sikre, at du faktisk beholder de oplysninger, du læser.
tidsskriftartikler bringer deres eget sæt udfordringer. Da tidsskriftartikler normalt er betydeligeiskant forskellig fra andre tekster, er det endnu vigtigere at have en god forståelse af aktive og effektive læsestrategier, især dem, der er specifikke for tidsskriftartikler. Denne uddeling giver flere strategier til at læse tidsskriftartikler effektivt og forbinder dig med ressourcer til læsning af tekster generelt.
hvordan er tidsskriftartikler unikt udfordrende?
tidsskriftartikler adskiller sig fra andre tekster på mange vigtige måder. Det er vigtigt at forstå de unikke funktioner i tidsskriftartikler, før du begynder at læse en, så du bedre kan forstå det, mens og efter du læser.
baggrundsviden: både forfatteren og det tilsigtede publikum vil sandsynligvis være eksperter på emnet. Forfatteren antager, at læsere allerede er bekendt med grundlæggende ideer, vilkår og baggrundsviden.
ordforråd: Ordforrådet er fagspecifikt og passende for avancerede læsere. Nøgleudtryk er vævet ind i teksten, ikke fremhævet med særlig formatering eller henvist til i en ordliste. I nogle tilfælde kan du finde ud af de vigtige oplysninger fra kontekst; i andre skal du muligvis slå et ord eller to op for at forstå artiklen.
formål: forfatteren kan fremsætte et krav, udvikle et argument eller dele en mening. Se efter dette i artiklens titel og abstrakt (det indledende sammenfattende afsnit).
Forskning: Fokus er normalt forskning-enten forfatterens egen eller andre forskeres arbejde om emnet. Teksten vil sandsynligvis indeholde mange henvisninger til andre forskere.
specificitet: forfatteren kan udforske et snævert, meget specifikt emne eller perspektiv inden for et større emne.
formatering: indhold kan præsenteres i standardiserede sektioner. Disse inkluderer abstrakt, baggrund eller litteraturgennemgang, metoder, resultater, Diskussion, konklusion og Referencesektioner.
manglende visuals: Teksten kan indeholde få eller ingen visuelle hjælpemidler (grafer, illustrationer, diagrammer)—kun tekst. Der kan være få eller ingen underoverskrifter eller andre indholdsafgrænsninger.
Sådan læses tidsskriftartikler effektivt
før du læser
spørg din professor om vejledende spørgsmål eller nøgleemner, du skal huske på, mens du læser. Disse forslag og indsigter kan guide din læsning og tage noter.
Begynd med abstrakt (eller første side) og konklusionen (eller sidste side) for en oversigt over emner. Disse hjælper med at skabe en ramme for forståelse.
tænk over, hvorfor din professor måske har tildelt artiklen. Brainstorm hvordan indholdet kan relateres til det, du har lært i klassen hidtil. Artiklen vil give mere mening, hvis du har en vis sammenhæng og formål, før du læser.
konverter overskrifter og emner til enkle spørgsmål. Skriv disse ned og Læs for svar. Brug disse til at guide din notering.
hvis det er nødvendigt, opbygge et fundament med enklere, kortere informationskilder, såsom ordbøger, leksika, og velrenommerede hjemmesider. Indsamling af baggrundsoplysninger hjælper dig med at behandle detaljer og identificere hovedideer mere effektivt. Prøv at finde en anden artikel om det samme emne eller en artikel, der blev henvist til flere gange af den artikel, du læser.
Opret et støttende læringsmiljø. Tænk over, hvilken type indstilling der giver dig mulighed for at koncentrere dig bedst og undgå distraktioner. Ryd dit studieområde for distraherende lyde og fristende teknologier, og vælg et sted, der er behageligt.
under læsning
du er velkommen til at læse sektioner ude af drift eller kun fokusere på et par sektioner. I nogle klasser kan din professor være mere interesseret i, at du forstår konteksten (baggrund/Lit gennemgang) og resultaterne (resultater og diskussion), mens de i andre måske vil have dig til at tænke kritisk over de metoder, der anvendes i undersøgelsen.
lav en vane med at kondensere og omskrive det, du læser. Når du er færdig med hvert afsnit eller side, hvor godt kan du forklare nøglebegreber og ideer uden at gengive forfatterens ord? Brug notatskabelonen til at reducere en artikel til en enkelt side med oversigter.
Afslut en hel side eller sektion, før du tager noter. Hvis der ikke er pauser, skal du oprette dine egne stoppunkter.
vær opmærksom på dine tanker og spørgsmål, mens du læser. Lad dem ikke glide væk! Indarbejd dem i klassediskussioner og opgaver.
Begræns din fremhævning og understregning. Mange studerende bruger denne strategi, men det kræver ikke meget tænkning eller hjælpe dig med at huske, hvad du læser. I stedet for at fremhæve for meget, mens du læser, skal du vente, indtil du er færdig med et afsnit eller en sektion. Bestem derefter de vigtigste ideer og understøttende detaljer i dette afsnit og fremhæv kun dem.
prøv at kommentere, mens du læser som et alternativ til kraftig fremhævning og understregning. Lav symboler for at markere spørgsmål, hovedideer, ukendte ord og definitioner, som du støder på, mens du læser. Læse en digital tekst? Udskrivning på papir eller til PDF kan lette annotation i hånden eller med PDF annotation program.
efter læsning
gense artiklen på et senere tidspunkt. Du vil sandsynligvis oprette forbindelser, der ikke var indlysende under din første læsning.
prøv nogle aktive studiestrategier, såsom at omskrive artiklen eller skrive en kort oversigt fra hukommelsen for at engagere sig i dybere læring og for bedre at forstå informationen.
Forklar og del det, du læser med en ven—eller i det mindste højt for dig selv—med dine egne ord. Besvar eventuelle spørgsmål i teksten, af din professor eller på pensum. Hvis din klasse er fjern eller online, kan du prøve at bruge
Opret flashcards, Konceptkort eller en oversigt for kritisk at tænke gennem materialet og teste dig selv.
Brug dine ressourcer
lav en aftale med en akademisk coach for at diskutere journallæsestrategier en-til-en såvel som ethvert andet akademisk spørgsmål.
Deltag i kontortid for at tale med din professor om strategier, der er specifikke for din klasse og tekst.
Læringscentret har mange online ressourcer relateret til journallæsning og notering. Find dem alle i vores samling af tip & værktøjer, og tjek nogle af disse specifikke for yderligere ideer:
- Læseforståelsestips
- læsning af lærebøger
- noter under læsning
værker konsulteret
Dembo, M. H. og Seli, H. (2013). Motivation og læringsstrategier for universitetsstuderende: fokus på selvreguleret læring (4.udgave.) Ny York: Taylor & Francis.
Holschuh, J. og Nist, S. L. (2000). Aktiv læring: strategier for college succes. Massachusetts: Allyn & Bacon.