blandt disse 3 grupper var median OS 64 måneder for patienter med 0% eksplosioner, hvilket faldt til 48 måneder for patienter med PB-eksplosioner fra 1% til 3% og til 22 måneder for patienter med 4% PB-eksplosioner. Sammenlignet med patienter med 1% til 3% PB-eksplosioner og patienter med 4% PB-eksplosioner havde patienter med 0% PB-eksplosioner risikoforhold på henholdsvis 0,69 (95% CI, 0,58-0,81) og 0,34 (95% CI, 0,27-0,43).
samlet set observerede forskerne, at højere procentdele af PB-blast var negativt forbundet med hæmoglobin og blodplader og positivt forbundet med hvide blodlegemer, alder, tilstedeværelse af symptomer, grad > 2 reticulinfibrose, splenomegali og ugunstige og komplekse karyotyper.
blandt de mere end 1300 patienter, der var inkluderet i undersøgelsen, havde 53% 0% PB-eksplosioner og <5% knoglemarv (BM) – eksplosioner.
resultaterne viste også, at:
- 88% havde 1% til 4% BP-eksplosioner, 7% havde 5% til 9% PB-eksplosioner, og 5% havde >10% PB-eksplosioner.
- 100% af patienterne med >5% PB-eksplosioner havde også >5% BM-eksplosioner, mens 14% af patienterne med 1% til 4% PB-eksplosioner havde > 5% BM-eksplosioner.
- 67% og 32% af patienterne med BM-eksplosioner 5% til 9% og 10% til 19% havde PB-eksplosioner henholdsvis <5% og < 10%.
især viste resultaterne, at PB-eksplosioner kun havde en effekt på OS hos patienter med <5% BM-eksplosioner, mens der ikke blev observeret nogen effekt af PB-eksplosioner hos patienter med > 5% BM-eksplosioner.
forskerne fremhævede også deres konstatering af, at patienter med 4% PB-eksplosioner og patienter med 5% til 9% BM/PM-eksplosioner havde kliniske træk, der var sammenlignelige med patienter med 10% til 19% eksplosioner; mens patienter med 4% PB-eksplosioner og 5% til 9% BM/PM-eksplosioner havde længere OS end dem med 10% til 19% eksplosioner, var forskellen ikke statistisk signifikant.
når man ser på rucsolitinibs rolle hos disse patienter, hvoraf 44% modtog behandlingen, skrev forskerne: “signifikant bedre OS med modtagelsen af rucsolitinib under sygdomsforløbet hos patienter med < 10% Blaster antyder, at RUCs har en vigtig rolle i klinisk praksis. Patienter med 5% til 9% eksplosioner og den signifikant høje progressionsrate for at kræve undersøgelser af nye kombinatoriske tilgange hos disse patienter.”
ifølge forskerne var manglende evne til at bestemme rucsolitinibs rolle hos disse patienter med 5% til 9% eksplosioner på grund af undersøgelsens retrospektive design med forskellige rucsolitinib-regimer og starttider under sygdomsforløbet.