virkningerne af søvnmangel på gymnasieelever
søvn er en af, hvis ikke den vigtigste, en del af vores dag. Denne vitale biologiske aktivitet giver enkeltpersoner den nødvendige energi til at udføre selv de enkleste opgaver, såsom at gå, koncentrere sig og tale. Søvn tjener til at genoplive kroppens celler, rydde affald fra hjernen og understøtte læring og hukommelse. Det spiller endda vigtige roller i regulering af humør, appetit og libido. Hjernen genererer to forskellige typer søvn-langsom bølgesøvn (SV), kendt som dyb søvn, og hurtig øjenbevægelse (REM), også kaldet drømmende søvn. SV tager det meste af tiden under søvn, kendetegnet ved store, langsomme hjernebølger, afslappede muskler og dyb vejrtrækning, hvilket kan hjælpe hjernen og kroppen med at komme sig efter en lang dag. Efter SV begynder REM-søvn. I REM-søvn bliver en drømmers hjerne meget aktiv, mens kroppens muskler er lammet, og vejrtrækning og puls bliver uregelmæssig. Formålet med REM-søvn forbliver et biologisk mysterium 1.
desværre prioriteres søvn ikke i samfundet og skal ofte ofres af gymnasieelever. Flere undersøgelser har vist, at nutidens gymnasieelever ikke får en optimal mængde søvn. Mange af dem tager endda stoffer for at hjælpe dem med at holde sig vågen i stedet for at forsøge at sove om natten. Især nærmer sig eksamensuger, mange studerende får hjælp fra smarte stoffer som Modafinil fra https://Buy-Modafinil-Online.org for at hjælpe dem med at holde sig vågen i studietiden, selvom de for det meste er om natten. “Ifølge de fleste søvneksperter har de fleste unge brug for omkring 9 timers søvn pr. I dag, næsten to tredjedele af unge får under 8 timers søvn, og to femtedele får under 6 timers søvn per nat” 2. Der stilles store krav til teenagere, som forhindrer dem i at modtage den nødvendige mængde søvn, som de desperat har brug for. Ofte holder gymnasieelever op til de små timer at studere. Gang på gang, studerende skubber akademiske krav til slutningen af deres tidsplan på grund af fritidsaktiviteter såsom skoleklubber, sportspraksis, musikprøver, eller arbejde. Skoler bør starte klasser senere om morgenen for at give eleverne mulighed for at få mere søvn, da søvnmangel ikke kun hæmmer akademisk præstation, men hindrer evnen til at køre og også negativt påvirker individets fysiske og mentale sundhed. Gymnasier, specifikt, bør starte skoledagen senere om morgenen, for når børn modnes til Post-pubescent unge, deres krav til søvn øges væsentligt. Ens sundhed og lykke afhænger af at få den rette mængde søvn. Endnu, over hele landet, uddannelsesstyrelser får studerende til at begynde deres dag ekstremt tidligt. Som et resultat får teenagere ikke nok søvn, hvilket er et af de mest grundlæggende elementer, der gør det muligt for en at fungere optimalt i løbet af dagen.
søvn gør det muligt for en at være opmærksom, indsigtsfuld og skarp. Søvn giver eleverne mulighed for korrekt at løse problemer. Når eleverne ikke får de optimale 8 til 10 timers søvn, de har brug for, mister de deres evne til at lykkes akademisk 3. Studerende har problemer med at bevare information, klare stress og holde fokus. “Disse effekter kan have en alvorlig indvirkning på testresultater og på de karakterer, som eleverne får på klasseprojekter og papirer” 4. At starte skoledagen senere om morgenen giver eleverne mulighed for at få mere søvn. “Sammenlignet med andre strategier til at øge den økonomiske præstation er det let og effektivt at forsinke starten på skoledagen” 5. En undersøgelse udført af Teny M. Shapiro, en økonom ved St. Clara University, anslog, at begyndelsesklasser kun en time senere giver den samme effekt som at krympe klassestørrelsen med en tredjedel eller erstatte en lærer i den 50.percentil eller effektivitet med en i den 84. 5.
derudover øger søvnmangel i høj grad risikoen for motorkøretøjsulykker. Det er bevist, at det at få seks timers søvn – kun to til tre timer mindre end anbefalet – kan føre til effekter svarende til et blodalkoholniveau på 0,05-0,1% 6. Chauffører oplever behandlingsforsinkelser, dårlig koordinering, nedsat årvågenhed og endda mikrosleeps bag rattet. Ifølge American Automobile Association Foundation for Traffic Safety, døsig kørsel tegner sig for en ud af seks fatale bilulykker 7 . Selv med passende mængder af søvn, teenage drivere er på en højere risiko for at komme ind i en ulykke på grund af deres manglende erfaring med kørsel. Tilføjelse søvnmangel til denne uerfarenhed, sammen med kørsel på ekstremt tidlige timer om morgenen, kæmper en teenager skiftende døgnrytme, i høj grad forbindelser risikoen for et motorkøretøj ulykke. Chauffører er dobbelt så tilbøjelige til at komme ind i en ulykke, hvis de kun får 5-6 timers søvn, og fire til fem gange mere tilbøjelige til at komme ind i en ulykke, hvis de får mellem 4 og 5 timers søvn 7 . Disse data understreger nødvendigheden af søvn, og til gengæld de ekstreme farer ved manglende søvn.
desuden kan søvnmangel føre til flere sundhedsmæssige problemer. Tidlige skolestarttider skaber for store byrder på en teenagers skrøbelige krop. “Søvnmangel øger risikoen for diabetes, fedme og højt blodtryk… trætte studerende kan nå frem til fødevarer med højt sukkerindhold eller koffein i håb om, at de får et midlertidigt løft” 4. Mentalt, studerende kan opleve klinisk depression eller angst, irritabilitet, eller manglende motivation fra søvnmangel 4. “Teenagere, der ikke får nok søvn, er mere udsatte for stof-og alkoholbrug, depression og selvmord” 5. Afhængighedsgraden stiger hos dem, der er søvnberøvede, hvilket kan ødelægge liv og familier; alt sammen på grund af den dårlige beslutning fra skolebestyrelserne om at starte skoledagen for tidligt.
især gymnasier bør starte klasser senere om morgenen for at imødekomme de biologiske ændringer, der opstår i teenageårene. Ungdom gennemgår en søvnfaseforsinkelse, også kendt som en ændring i deres døgnrytme 3. Teenagers kroppe udskiller melatonin, et hormon, der regulerer søvn, omkring 10-11 p. m., snarere end ved 8-9 p. m. før puberteten, så teenagere føler trang til at blive oppe senere om natten. Ikke desto mindre er der stadig behov for 8-10 timers søvn. Unge føler derfor behovet for at vågne op senere om morgenen 3. “Flere undersøgelser viser, at teenagere ikke kan komme ud af denne melatonininducerede søvn indtil 8:00, hvilket gør senere skolestartstider ønskelige” 4.
på trods af alle disse skadelige og farlige konsekvenser af søvnmangel hævder nogle forældre og skolebestyrelsesmedlemmer, at det ville være for svært eller for dyrt at ændre skoleplanen, der har været på plads i årtier. Nogle bruger måske undskyldningen for, at hvis skoler startede senere, ville der ikke være tid nok til atletik. En undersøgelse fra Los Angeles i 2012 viste imidlertid, at studerende-atleter, der fik mindre end 8 timers søvn, blev såret oftere og gik glip af mindst en uges spil på grund af deres skade 5. Andre hævder, at det er for dyrt at ændre klokkeplanen. Dette er helt ugyldigt. I stater, hvor distriktsfinansiering er baseret på skoledeltagelse, som f.eks. Megan Reilly, chief financial officer for Los Angeles Unified School District, har anslået, at “øget deltagelse med kun 1% distrikt bredt ville medføre yderligere $40 millioner om året” 5. Desuden fører atletiske skader på grund af søvnmangel til en million dollars om året i medicinske udgifter, hvilket kunne elimineres med senere klokkeplaner 5. Endelig fører bilulykker på grund af døsig kørsel til en anslået årlig omkostning på $109 milliarder 5.
akademikere, sundhed og sikkerhed er grundlæggende dele af en teenagers liv. Skoler sætter alle disse vitale komponenter i fare. Søvnmangel fører til dårlig akademisk præstation. Gymnasieelever er under meget mere pres end tidligere generationer af studerende og har ikke tid nok til både deres skolearbejde, fritidsaktiviteter og søvn. Gymnasier får eleverne til at vågne op før solopgang, hvilket utvivlsomt hæmmer ens chancer for succes. Når teenagere er søvnberøvet, har de problemer med at forstå information og fokusere. og holde sig vågen. Derudover bidrager søvnmangel i høj grad til bilulykker, da berørte personer ikke har den rette koordinering og beredskab, der er nødvendig for at køre godt. Endelig fører søvnmangel til flere fysiske og mentale medicinske problemer. Risikoen for selvmord og depression øges såvel som risikoen for diabetes og forhøjet blodtryk. Skolesystemer kan hævde, at det er gavnligt at starte skoledagen tidligere, da tidligere starttider lægger mindre byrde på arbejdende forældre og giver mere tid til aktiviteter og job efter skoletid. Derudover kan det være økonomisk fordelagtigt for skoler at starte tidligere, da det ville give mulighed for en mere effektiv bussingsplan for hele distriktet. Imidlertid opvejer de negative sundhedsmæssige konsekvenser af søvnmangel i høj grad disse fordele.
søvnmangel er en national epidemi, der forekommer hos gymnasieelever, som kan og skal løses.
bibliografi
1. “Hvad sker der i hjernen under søvn?”Scientific American. Adgang Til 30. September 2017. https://www.scientificamerican.com/article/what-happens-in-the-brain-during-sleep1/.
2. “Hvorfor vi skal – og kan – genoprette sikker & Sund Skole timer søgning.”Skolerne Starter Senere. http://www.startschoollater.net/why-change.html.
3. “Senere Skole Starttider.”National Sleep Foundation. Adgang Til 27. September 2017. https://sleepfoundation.org/sleep-news/backgrounder-later-school-start-times.
4. Morgan, Leigh Ann. “Fordele og ulemper ved senere Skole starttider.”Sovende Ressourcer. Adgang Til 27. September 2017. http://sleepingresources.com/pros-and-cons-of-later-school-start-times/.
5. “Hvorfor skoler skal starte senere på dagen.”Los Angeles Times, 18. September 2016. http://www.latimes.com/opinion/op-ed/la-oe-lewis-school-too-early-20160918-snap-story.html
6. A. M. Og Anne-Marie Feyer. “Moderat søvnmangel giver svækkelser i kognitiv og motorisk ydeevne svarende til lovligt foreskrevne niveauer af alkoholforgiftning.”Occup Environ med 57, nr. 10 (oktober 2000): 649-55. Adgang Til 15. November 2017. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1739867/pdf/v057p00649.pdf.
7. Tefft, Brian. “Akut søvnmangel og risiko for involvering af motorkøretøjsulykker.”AAA Foundation for Traffic Safety, December 2016, 1-19. Adgang Til 15. November 2017. https://www.aaafoundation.org/sites/default/files/AcuteSleepDeprivationCrashRisk.pdf.