abstrakt
der er udviklet en konsensus blandt sociale og biologiske forskere omkring den problematiske karakter af genetisk forfædretestning, specifikt at dens popularitet vil føre til større genetisk essentialisme i sociale identiteter. Mange af disse argumenter antager et relativt ukritisk engagement med DNA under ‘high-stakes’ betingelser. Vi foreslår, at i et biosocialt samfund er mere gennemgribende ‘lav-stakes’ engagement mere sandsynligt. Gennem kvalitative samtaler med deltagere i en undersøgelse af vikingernes genetiske arv i Nordengland, vi undersøger, hvordan genetiske herkomstresultater diskursivt arbejdes igennem. Identiteterne dannet i’ at blive en Viking ‘ gennem DNA er kendetegnet ved fluiditet og refleksivitet snarere end essentialisme. DNA-resultater er vævet ind i en bredere fortælling om selfhood relateret til fortiden, hvis værdi ligger i dets potentiale til at blive videregivet i familier. Selvom det ikke er uproblematisk, er den relativt banale karakter af sådanne fortællinger i det moderne samfund karakteristisk for det ‘biosociable’.