nå, det er interessant. Abstrakt af en nylig gennemgang af Carrion et al konkluderer, at kognitive psykosociale interventioner såsom virkelighedsorientering og færdighedstræning forbedrer kognition (Carrion, 2013).
Hej, tænkte jeg; fantastisk! Og så læste jeg anmeldelsen…
metoder
forfatterne søgte i de sædvanlige bibliografiske databaser for randomiserede og ikke-randomiserede kontrollerede forsøg, herunder Cochrane Register of Controlled Trials (CENTRAL). Søgningen blev udført i 2010, tre år før offentliggørelsen af anmeldelsen. De begrænsede papirerne til dem, der er skrevet på engelsk eller med et abstrakt på engelsk. Der var intet forsøg på at identificere forsøg med upublicerede resultater.
der var to typer intervention, der falder ind under definitionen af kognitive psykosociale interventioner:
- Virkelighedsorienteringsinterventioner: typisk den gentagne præsentation af orienteringsinformation for at hjælpe patienten med at forstå deres omgivelser
- Færdighedstræningsinterventioner: kortsigtede ansigt til ansigt eller programmelbaserede træningsprogrammer, herunder aktiviteter som kategorisering af objekter eller udførelse af grundlæggende daglige aktiviteter, der sigter mod at forbedre kognitiv funktion og langsom kognitiv tilbagegang, omend midlertidigt
Virkelighedsorientering handler om at præsentere information om tid, sted eller person for at hjælpe en person med at forstå deres omgivelser og situation. Disse oplysninger gentages med jævne mellemrum.
resultater
forskerne fandt 17 randomiserede forsøg, der opfyldte inklusionskriterierne; ni af virkelighedsorienteringsinterventioner og otte af færdighedsuddannelsesinterventioner.
af de ni forsøg på virkelighedsorientering:
- alle forsøg fandt bedre kognitiv funktion i interventionsgruppen,
- men kun seks af de ni viste statistisk signifikante resultater og
- to forsøg var metodologisk svage og derfor med høj risiko for bias.
hvilken god er statistisk signifikans for en demenspatient? Sikkert, det er klinisk betydning, der tæller!
så på færdighedstræningsinterventionerne – måske ville der være bedre nyheder der. Niks. Endnu værre:
- Positive effekter blev fundet i” de fleste “af forsøgene; intet faktisk antal givet,
- men kun to” opnåede ” statistisk signifikans, og kun en af dem var af god metodologisk kvalitet.
generelt er de konklusioner, der kan drages af denne gennemgang om effektivitet, begrænset af den ekstreme variation i interventionernes egenskaber, patientpopulationen med hensyn til alder, stadium af sygdomsprogression osv., varighed af intervention, værktøjer, der bruges til at måle kognitive resultater, og selvfølgelig den metodologiske kvalitet. Efter min mening vurderer forskerne med rette, at en meta-analyse er upassende.
vi taler ikke helt snefnug her, men der var stor variation på tværs af forsøgene inkluderet i denne anmeldelse.
konklusioner
men efter al diskussion om disse enorme begrænsninger og manglende klinisk betydning konkluderer forskerne, at:
stimulering af kognitive funktioner, især ved hjælp af virkelighedsorientering, forbedrer den samlede kognitive funktion (målt ved MMSE eller ADAS-Cog) hos patienter, der lider af demens.
dette er en lidt nedtonet konklusion end rapporteret abstrakt, men ikke meget. Jeg synes virkelig, de burde have sat en “Maj” derinde før ordet “forbedre”, men jeg tror jeg er bare en elendig gammel Cochrane-firkant.
jeg er partisk (helligbrøde, jeg ved), og jeg foretrækker den mere fokuserede tilgang til Cochrane-gennemgangen om psykosociale interventioner (Richter, 2012), der ser på det specifikke (og patientcentrerede) resultat af reduktion af antipsykotisk medicin. Dette er mindre vagt, og selv om det konkluderer, at stort set alle anmeldelser gør, at “mere forskning af høj kvalitet er nødvendig”, Gør det i det mindste opmærksom på, at den ene omfattede undersøgelse af høj metodologisk kvalitet viste den mest positive effekt. Så på trods af en meget Cochrane-y forsigtig konklusion, efter min mening, Cochrane-gennemgangen giver et meget mere konstruktivt og positivt budskab.
jeg vil tage budskabet fra Cochrane-gennemgangen yderligere og anbefale, at forsøget af høj kvalitet (Fossey, 2006) skal fungere som en plan for fremtidige forskere, der forhåbentlig kan replikere det positive resultat og styrke beviset for effektivitet for, hvad der ligner en lovende intervention for at reducere brugen af antipsykotisk medicin.
Links
Carrion C, Aymerich M, Baill Kristians E, L Kristians Bermejo a, kognitiv psykosocial Intervention i demens: En systematisk gennemgang. Dement Geriatr Cogn Disord 2013; 36:363-375
Richter T, Meyer G, M Larghler R, K Larpke S. psykosociale interventioner til reduktion af antipsykotisk medicin i plejehjem beboere. Cochrane Database over systematiske anmeldelser 2012, udgave 12. Kunst. Ingen.: CD008634. DOI: 10.1002 / 14651858.CD008634. pub2.
Fossey J, Ballard C, Jussak E, James I, Alder N, Jacoby R. effekt af forbedret psykosocial pleje på antipsykotisk brug hos plejehjem beboere med svær demens: klynge randomiseret forsøg. British Medical Journal 2006; 332(7544): 756-61.