semantisk priming henviser til observationen om, at et svar på et mål (f.eks. Semantisk priming kan forekomme, fordi primeren delvist aktiverer relaterede ord eller begreber, hvilket letter deres senere behandling eller genkendelse. Selvom denne proces ofte er automatisk, kan priming også styres af brugen af specifikke strategier for at nå et bestemt opgavemål. For eksempel kan man fremadrettet generere et antal potentielle mål baseret på prime eller med tilbagevirkende kraft kontrollere, om målet er relateret til det tidligere viste prime.
Heyman et al. (2015, Tidsskrift for eksperimentel psykologi: læring, hukommelse og kognition) (PDF, 92KB) brugte et paradigme med dobbelt opgave til at vurdere, i hvilket omfang disse to forskellige primeringsstrategier (potentielle, retrospektive) kræver arbejdshukommelsesressourcer. Deltagerne blev vist et simpelt (fire prikker i en linje) eller komplekst (fire prikker tilfældigt placeret) prikmønster, som de måtte holde i hukommelsen, mens de udførte en leksikalsk beslutningsopgave. På hvert leksikalsk beslutningsforsøg blev et prime-target-par præsenteret, og deltagerne måtte angive, om målet var et ord eller ikke-ord så hurtigt og præcist som muligt. På 60% af forsøgene var prime og target semantisk relateret på en af tre måder: fremad associeret (f.eks. panda-bjørn), bagud associeret (f. eks. kuglefangst) og symmetrisk associeret (f. eks. svar-spørgsmål).
svarene var hurtigere på mål forud for bagudgående og symmetriske associerede primtal sammenlignet med ikke-relaterede primtal uanset prikkemønsterets kompleksitet. I modsætning hertil blev en primereffekt kun observeret for fremadrettede associerede par, når prikmønsteret i hukommelsen var enkelt, ikke komplekst. Disse resultater fik forfatterne til at konkludere, at fremadrettet associeret priming baseret på potentielle processer afhænger af arbejdshukommelse, hvorimod bagud associeret priming baseret på retrospektive processer er relativt ubesværet.
ligesom Heyman et al., i de fleste leksikale beslutningseksperimenter, deltagerne reagerer ved knapTryk på enkelte ord præsenteret isoleret. Men i den virkelige verden opstår ord i forbindelse med læsning, og vellykket ordgenkendelse signaliseres ved at flytte øjnene til det næste ord. Et vigtigt spørgsmål er, om de samme semantiske primingprocesser, der er identificeret i knappresseksperimenter med isolerede ord, gælder for mere økologisk gyldige læsekontekster.
Hoedemaker og Gordon (2014, Tidsskrift for eksperimentel psykologi: Menneskelig opfattelse og ydeevne) (PDF, 313 KB) spores deltagernes øjenbevægelser, mens de læste tre ord i rækkefølge ved hjælp af en blikkontingent visningsprocedure, hvor hvert ord kun var synligt, da det blev fikseret for første gang.
Blikvarighed for mellemord var hurtigere, da det foregående ord var semantisk relateret vs. ikke-relateret, hvilket indikerer en semantisk primingfordel i læsetider. Imidlertid var primeringseffekten i blikvarighed større, da deltagerne blev bedt om at svare på ikke-ord, så snart de blev opdaget under læsning (øjeblikkelig leksikalsk beslutning) vs. når deltagerne angav, om de opdagede ikke-ord efter at have læst alle tre ord (forsinket leksikalsk beslutning).
desuden var primingseffekten i blikvarighed større for forsøg med de langsomste læsetider, hvilket tyder på en strategisk anvendelse af primtal, når ordgenkendelse var vanskelig. I modsætning hertil varierer primereffekter i knaptrykssvar typisk ikke baseret på responstid, hvilket indebærer en mere generel og automatisk faciliteringsproces. Disse resultater indikerer, at indflydelsen af semantiske variabler på ordgenkendelsesprocesser er følsom over for opgavemål (øjeblikkelig eller forsinket leksikalsk beslutningsopgave) og responstilstand (knaptryk vs. øjenbevægelser).
anden interessant læsning
- Staugaard & Berntsen (2014, Tidsskrift for eksperimentel psykologi: Generelt) undersøge, hvordan cue-diskriminerbarhed ved hentning og følelsesmæssig ophidselse ved kodning påvirker ufrivillige, påtrængende minder om negative følelsesmæssige begivenheder.
- Leal & Yassa (2014, Behavioral Neuroscience) antyder, at ældre voksne husker følelsesmæssige oplevelser med højere troskab end neutrale begivenheder.