den store motorvej danner San Franciscos vestlige grænse langs Ocean Beach.
3 på en strålende og solrig søndag, og en ung dreng tester sin cykel, komplet med træningshjul, for første gang. Efterfølgende bag ham, hans mor jubler ham videre. Tre cyklister i deres løbstrøjer går forbi familien, et par rulleskøjtere i deres kølvand. Hvad der ser ud til at være enhver hund i San Francisco boltrer sig sammen og nyder havbrisen. Når jeg går langs betonen, scanner jeg Stillehavet i håb om at se en hval eller en delfin.
velkommen til den store motorvej, en af San Franciscos smukkeste strækninger i en by fyldt med malerisk natur. Da pandemien lukkede det meste af byen, lukkede meget af vejen på 3,5 kilometer for biltrafik og blev omdannet til San Franciscos nyeste promenade, en der krammer kanten af kontinentet og har udsigt over havet-Vestsidens version af Embarcadero.
som beboer i den ydre solnedgang i de sidste syv år har jeg længe gået eller cyklet den store motorvej, dog normalt på dens parallelle vandresti. Jeg kender dens vartegn: de historiske badeværelser i klassisk Revival-stil på Taraval og Juda, der krævede 1,5 millioner dollars i renoveringer (stadig er de let de bedste offentlige badeværelser i San Francisco), Mondrian house nær Kvintara og den store motorvej, Beach Chalet, Cliff House og de to vindmøller, der kigger ud fra Golden Gate Park. Jeg kender dens beboere: de rødhale høge, Ravnene, der undertiden jager høge, den hvidkronede spurv og dens udviklende sang, og de mange, mange forskellige typer måger, der gør deres hjem her.
men det meste af tiden er jeg ikke opmærksom på selve motorvejen. Det er normalt en vej, jeg smutter over for at ramme den rigtige aftale, Ocean Beach, eller gå langs for at nå landets ende. Og uden en bil har jeg aldrig kørt langs motorvejen, selvom jeg ved, at hvis du bliver på en jævn 35 mph, vil du aldrig ramme et rødt lys. Den store motorvej er, hvad du tager for at gå et andet sted, ikke en destination i sig selv, men pandemien har ændret alt dette.
denne lange, glatte betonstrækning har fået et nyt liv. Hver aften eller Uge er vi ikke indhyllet i Røg med ildebrand, folk strømmer her for at nyde denne Byparkvej mellem Lincoln-vejen og Sloat Boulevard, at cykle og gå, at indånde lidt havluft uden maske, og bare nyde livet, hvor vi kan nyde skarer, mens vi forbliver socialt distancerede.
det er blevet et af vores få “tredjepladser”, hverken arbejde eller hjem, overladt til os nu som næsten alt andet — restauranter, indkøbscentre, kirker, biografer, detailbutikker, kaffebarer og meget, meget mere — lukket i kølvandet på COVID-19. (Ja, nogle af disse steder åbner igen, men de føler sig ikke sikre som udendørs gør.)
den store motorvej er også blevet et borgerligt rum. Demonstranter har samlet sig her i navnet Black Lives Matter i løbet af de sidste par måneder. Navnene på Trayvon Martin, Ahmaud Arbery, George Floyd, Breonna Taylor og andre sorte mænd og kvinder ses ofte kridtet på vejen. Græsrodsskilte opfordrer folk til at stemme eller deltage i folketællingen.
da den store motorvej bliver en destination, har græsrodsskilte langs kørebanen opfordret folk til at stemme eller deltage i folketællingen. Dette tegn, der blev oprettet med mere end 3.000 pailletter, er af den lokale kunstner Ana Teresa Fernandes.
sammen med parker tilbyder den store motorvej os et sted at få pokker ud af huset, tage et frisk pust og eksistere. Og i en af de dyreste byer i Amerika kan du få adgang til den fantastiske udsigt uden at betale en cent.
da den første gang åbnede den 9.juni 1929, var den store motorvej beregnet til at signalere menneskets magt over elementerne, specifikt sandet og tidevandet. Projektet kostede mere end $1 million at bygge, og omdannede det, der tidligere var en tofelts Vejbane, til det, som den kommunale medarbejder kaldte “et af de mest storslåede kommunale projekter i USA.”
de to mænd bag den store motorvej var byingeniør M. M. O ‘ Shaughnessy, der gav os Muni sporvognssystem og Hetch Hetchy Reservoir, og park Superintendent John McLaren, der gav os Golden Gate Park. Det var også en del af en større kommunal vision for daværende borgmester James Rolph: “I en adresse forudsagde borgmesteren en by med sine gadebiler i en stor underjordisk boulevard under Market Street, en by forbundet med enorme broer med Marin County og East Bay og med store plader af trafikarterier, der belter alle grænserne for byen og amtet,” skrev den kommunale medarbejder.
denne vision ville komme til at bære frugt. Den store motorvej var begyndelsen på, hvad der ville være et årti med episke kommunale projekter, fra bugten og Golden Gate-broerne til de nye Aftalemalerier og bygninger, der nu prikker San Francisco.
men i sidste ende ville sandet og tidevandet vinde. Selvom alt er uden fortilfælde i disse dage med pandemi og skovbrande, er lukninger ikke nye på den store motorvej. Hvert år ser motorvejen lukket i et par dage eller længere for at håndtere sand. Vejen lukker også ofte for storme eller kraftig vind. I januar 2020 lukkede den sydgående strækning, fordi en del af bluffen kollapsede, et direkte ekko af vinteren 2009-2010, da Ocean Beach tidevand voldsramte og førte store bidder af betonen væk.
Erosion, hjulpet af klimaændringer, tvinger by-og transitplanlæggere til at genoverveje, hvordan den store motorvej vil se ud i de kommende år. På grund af erosion vil den sydlige strækning fra Sloat til Skyline omfatte et “administreret tilbagetog” fra kystlinjen og eliminere kørebanen helt og omdirigere den. I stedet vil dette område blive en multi-use trail, hvilket er, hvad den nuværende bilfri del af den store motorvej er nu.
den store motorvej er en destination for alle fra skatere til surfere.
den store motorvej tilbyder en af de glateste veje i notorisk hulfyldt San Francisco, hvilket gør den populær blandt amatør-og professionelle cyklister.
succesen med lukningen af den store motorvej har opmuntret mange transitaktivister, der går ind for flere bilfrie Gader under pandemien, herunder programmet langsomme gader og lukningen af JFK Drive i Golden Gate Park. Lokale fortalere tilbyder også en højere vision efter pandemi, en der kunne se den store motorvej permanent blive til den store gangbro.
når jeg går langs den store motorvej i disse dage, det er endda livligere nu, når pandemiens måneder trækker videre, især da barer og restauranter i nærheden af det er åbnet igen. Der er et samfund her NU, der ikke eksisterede, da motorvejens besøgende var alle inde i biler. Jeg kan trygt tale med fremmede og dele et smil med dem, Kæledyr mange hunde, og endda introducere mig til en busker, som jeg ofte havde set i FiDi, men aldrig talt med før. En dag forestiller jeg mig, at vi fortsætter med at gøre dette uden vores masker.
i den store motorvej i dag ser jeg San Franciscos fortid — og dens fremtid. Den store motorvej åbnede kun få måneder før den store Depression ændrede alt i Amerika. Det tilbød en vision for San Franciscos fremtid: en der ville tæmme naturen.
men måske vil dens næste transformation afspejle, hvordan folk tæmmer vores bilcentrerede gader. Det er en proces, der allerede er begyndt. Indtil da vil vi fortsætte med at gøre denne uventede promenade til vores egen.
Fiona Lee er viceadministrerende redaktør hos SFGATE. E-mail: [email protected] / kvidre: @moderntime