aftale mellem DSM-5, DSM-IV og Tjekliste for autismespektrumforstyrrelse blev vurderet hos 125 børn med autismespektrumforstyrrelse (ASD), som omfattede høj og lav fungerende autisme (HFA og LFA) og gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke andet specificeret (PDDNOS) og børn med andre kliniske lidelser (f.eks. ADHD, mental retardering og oppositionel-defiant lidelse). Diagnostisk specificitet (sande negativer) var 100% for DSM-5 og 97% for DSM-IV. Følsomheden (sande positive) var høj for LFA og HFA (DSM-5 98%, DSM-IV 100%), men kun 27% af børn med PDDNO ‘ er blev identificeret af DSM-5 som ASD. De uidentificerede børn havde signifikante autismesymptomer på en autismesværhedsforanstaltning sammenlignet med kontroller. Samlet set steg børn med ASD identificeret af DSM-5 fra 75% til 91%, når der var behov for et mindre symptom til en ASD-diagnose, med kun en lille ændring i specificitet (97%) svarende til tidligere offentliggjort forskning. Diagnostisk aftale mellem DSM – 5 og DSM-IV for hele prøven steg fra 86% til 94%, når et mindre DSM-5-symptom var påkrævet. Derfor kan underidentifikation af ASD og lav aftale mellem DSM-5 og andre foranstaltninger løses, hvis der kræves et mindre symptom til en ASD-diagnose.